Nyt job som (næsten) nybagt far

Jeg skal være helt ærlig: Det med at have et lille barn samtidig med at man starter nyt job, kræver altså lidt. Og derfor har der været alt for stille både her og på min anden blog, Onesmallstepforaman.dk.Men nu vil jeg så småt prøve at komme i gang igen – ikke mindst fordi Maria, aka Mode med mere, har linket til min blog, hvilket har lagt et vist pres på mig 😉

Nå, men nyt job… Det var lidt hårdt at skulle stoppe på arbejde efter at have været der i bare tre måneder. Det gode ved ikke at have været der længere, er at der, trods alt, ikke er sat sååå meget i gang. Netop fordi jeg, og min chef, hele tiden har vidst, at jeg ville gå på barsel nu (Jeg sagde det til jobsamtalen – tænkte, det var mest fair).

Men hvordan er det så at starte nyt job? Tjo, efter seks år samme sted, var det virkelig tiltrængt med noget luftforandring. Men det er også hårdt. For der er virkelig meget nyt at lære – samtidig med at man skal vise, hvad man duer til. Og i modsætning til et job, man har været i i mange år og kan klare med den ene arm på ryggen, er det (sgu) noget andet at komme ind et helt nyt sted. Men det er også det, der gør det sjovt!

Så: Dejligt med barsel! Det bliver rart at have to måneder hjemme ved Baby K. Vi skal hygge, i legestue, til rytmik og gå laaaange ture rundt i København. 

Submit a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *